Ju-Jitsu arrow Blog arrow 2 EM guld til Danmark i Ju-Jitsu
 
 
Introduktion
Organisationen
Information fra os
Nyt udefra
Resultater
Pressemeddelelser
Kalenderen
Konkurrencer
Arrangementer
Kurser
Links
Ordbog
Download
Live TV
Gå Online
Billed galleri
DIF@JOUR
Temaer
Nippon Sport
sporteventdanmark
AntiDoping
Metro Cash & Carry
   
2 EM guld til Danmark i Ju-Jitsu PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Rolf Mortensen   
Wednesday 30. May 2007

PRESSEMEDDELELSE !

EM i Ju-jitsu blev i år afholdt i Torino i pinsen. Danmark deltog med 4 kæmpere og et duopar – heriblandt de regerende Verdensmestre Anders Lauridsen og Taja Lüthje samt VM bronzevinderen Jakob Tidemann.


Anders Lauridsen (under 62 kg) startede i første runde med at besejre den hollandske kæmper. I næste runde stod han overfor VM-sølvvinderen 2004 fra Slovenien. En tæt kamp som Anders vandt på en scoring i slutfasen. I finalen stod han over for den franske kæmper, som i sin semifinale overbevisende havde besejret den spanier, som vandt VM i 2002 og 2004. Kampen var meget lige, dog var franskmanden i front det meste af kæmpen. Med 10 sekunder tilbage, var Anders bagud med 7-3 og det lignede et nederlag. Anders satsede dog og fik en "ippon" for et flot slag, hvorefter franskmanden sendte et svingslag af sted. En ukontrolleret teknik, som dommerne gav franskmanden en "chui" for. Dermed kom Anders op på 7-7 og havde en "ippon" mere end franskmanden og vandt dermed EUROPAMESTERSKABET.

Vibeke Haans og Thomas Darholt (duo mix) sad over i første runde og mødte i deres første kamp Spanien, som havde vundet over Polen. Denne kamp vandt Vibeke og Thomas overlegent. I næste kamp var det Sverige som stod for tur. En revanche kamp fra Hamburg Open, og en rigtig vigtig kamp, da det var adgangsbilletten til finalen. De stod lige efter første serie, men som kampen kom i gang begyndte Vibeke og Thomas at rykke fra svenskerne og danskerne var klar til finalen. Nu stod mix parret overfor et stærkt fransk par som havde været suveræne frem til finalen. Det blev en virkelig spændende og flot finale. Vibeke og Thomas lavede en utrolig flot indsats, og viste at de var de bedste, og at guldet tilhørte dem. En fortjent GULDMEDALJE var hjemme.

Hverken Taja Lüthje, Jakob Tidemann eller landsholdsdebutanten Danny Mathiasen opnåede placeringer ved årets EM.

Yderligere information om EM i Ju-jitsu kan indhentes ved henvendelse til:

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union
Idrættens Hus 20
2605 Brøndby
Tlf: 4326 2920

Mail: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

 
Næste >
Site Content & Design © 2005 ju-jitsu.dk
Layout © 2005 MOOCOW
Sidst Opdateret
2012-05-13 11:34:36 Click this icon and see the last added page