| 3 guld og 3 bronze til Danmark ved EM |
| Skrevet af Jan Carsten Jørgensen | |
| Monday 31. May 2010 | |
|
Så har de danske Ungdomskæmpere været i ilden..... På første dagen af ungdoms-EM i Wien fik Danmark en U18-Europamester da Charlotte Beyer (Ribe) gik hele vejen og vandt guldet og en U21 Europamester da Mathias Willard ligeledes vandt alle sine kampe. Jakob Hundebøll (Ribe), som var den eneste danske kæmper på anden dagen tog EM titel nummer tre til Danmark, da han vandt sin klasse i U18. Debutanterne på U18 landholdet Nikolaj Beyer (Ribe), som faktisk stadig er U15-kæmper og Daniel Færk (Roskilde) vandt lidt overraskende begge bronze i U18. Den sidste bronze gik til Jacob Vase (Ribe), et super resultat, da han var tæt på at trække sig fra stævnet, da han var rigtig skidt og havde kastet op hele natten og formiddagen Laura Vejlgaard (Ribe) og Jonas Mejborn blev desværre ikke placeret. Anders Lauridsen og Danny Mathiasen var med som coach for holdet. |